Workshop og hold

Workshop.

Jeg afholder løbende workshops, for dig som ønsker at fordybe dig lidt i åndedrættets og kroppens ressourcer, eller for dig som ønsker at give dine medarbejdere end anderledes oplevelse til gavn i hverdagen.

Workshop 1 – “Hverdagens Bevidste Åndedræt”.
Workshoppen indeholder den grundlæggende teori med henblik på forståelse af åndedrættets funktion og betydning for kroppens fysiske og psykiske balance samt mentale overskud. Teorien fungerer som en forståelsesramme for de efterfølgende øvelser.

Vi arbejder derefter i praksis med øvelser, som har til formål at gøre plads i kroppen til det hensigtsmæssige naturlige åndedræt gennem selvmassage med små bolde, samt stræk og mobilisering af kroppen. Desuden afprøver vi forskellige åndedrætsteknikker. Du vil også lære hvordan du kan bruge åndedrættet til brug i pressede situationer.

Kommende Worskhops – Hverdagens Bevidste Åndedræt.
Sted: Arena Syd, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup – Nordea Salen.
Dato og tidspunkt: (bemærk de to workshops har enslydende indhold)
Fredag den 20. februar kl. 11.00-14.00 (tilmelding senest den 17. marts).
Tirsdag den 24. marts kl. 18.30-21.30 (tilmelding senest den 21. marts).
Praktisk: Tag behageligt tøj på. Der er mulighed for at købe lidt spiseligt i caféen. Medbring drikkedunk.
Tilmelding:mail@rebekkabondegaard.dk / tlf.: 6169 8553 med navn + telefonnr.
Pris/Betaling: 325,- på Mobilepay 40159 (efter tilmelding på telefon/mail). Kontakt mig hvis mobilepay ikke er en mulighed.

Workshop 2 – “Kroppen som redskab i hverdagen”.
I denne workshop arbejder vi med hvordan vi kan bruge kroppen som et redskab til at holde balancen i en hektisk hverdag, og hvordan kroppen kan blive vores aktive hjælper i stedet for blot “taxichauffør” for hovedet. 
Vi arbejder med øvelser som øger kropsbevidstheden og derved øger tilgangen til kroppens iboende ressourcer samt kropslige strategier som du nemt kan implementere i din hverdag.

I begge workshops vil der blive lagt op til refleksion og dialog om din oplevelse med øvelserne samt hvordan øvleser/strategier evt. kan implementeres i din hverdag.

Workshops vil blive annonceret her på siden samt på Facebook; “Rebekka Bondegaard – ReBond med åndedræt og krop”.

Ønsker du en skræddersyet workshop, så send mig en mail.

Holdtræning.
Jeg laver løbende holdtræning i Trekantsområdet med henblik på at træne grundåndedrættet – det naturlige bevidste åndedræt. Det er typisk forløb over 5-10 uger i Trekantsområdet. Hold øje her på siden eller på Facebook.
Pt. ingen hold grundet Corona situationen