Personlige historier

Mathias´ historie

Mathias er 24 år og kommer med angst. Han arbejder off-shore i udlandet og har oplevet at få et anfald på jobbet, hvor han hyperventilerede og ikke kunne få vejret. Det kom på baggrund af et øget pres og usikkerhed, idét afrejsen til jobbet blev lavet om flere gange og der ikke var helt afklaring omkring opgaverne ved ankomsten. Anfaldet har medført en sygemelding samt en vis utryghed i form i ”hvad er det jeg mærker og hvornår kommer det igen”? Han havde 8 måneder forinden haft to lignende anfald, og havde en fornemmelse af, at ”det kommer ud af det blå”. Ud over disse anfald er der egentlig ikke noget, som bekymrer ham eller som han er utryg ved.
Gennem observation og samtale blev det tydeligt at Mathias havde fået tilegnet sig et åndedrætsmønster som stressede systemet. Han trak vejret kort, overfladisk og primært gennem munden.
Gennem undervisning om åndedrættets funktion og indflydelse på nervesystemet har Mathias opbygget en helt ny bevidsthed om sit åndedræt og krop generelt. Gennem konkrete øvelser er der blevet skabt bedre plads i kroppen til at åndedrættet kan fungere som det er skabt til. Han er blevet klar over, hvad der er den første trigger og kan hurtig balancere sig selv gennem brug af åndedrættet, så snart han mærker en lille ubalance. Desuden har han fået optimeret sit generelle åndedrætsmønster, sådan at det i hverdagen gavner ham og giver ro i stedet for at stresse systemet.
Mathias har ikke haft anfald siden. Han har genoptaget sit job, føler sig generelt mere afslappet, har mindre tendens til at blive stresset, har mere energi og føler at han har mere luft, når han løber. Efter 6 sessioner, hvoraf de sidste 2 var en form for sikkerhedsnet, bare for at være sikker på at de gode resultater nu også ville holde, skrev Mathias nedenstående til mig:

Jeg føler ikke rigtig, jeg har behov for den sidste session. Det går rigtig godt, føler at de værktøjer du har givet mig, har fået mig til at slappe mere af, og fået mig næsten helt ned i bunden af den stress-stige du viste i starten. Jeg er blevet bedre til at mærke kroppens faresignaler og jeg når at opdage dem inden beredskabet går højere op”. 

Mathias

Gittes historie

Gitte er 53 år og arbejder som laborant i en stor lægepraksis.
Da Gitte kom til mig, var hun i en periode med mange udfordringer og følte et stort pres. Hun havde tidligere haft en overbelastningsreaktion med depression til følge, og var alvorligt bekymret for snart at gå ned igen. Hun havde svært ved at falde i søvn om aftenen og vågnede mange gange i løbet af natten, hvor bekymringer fyldte og gjorde det svært at falde i søvn igen. Desuden var hun smerteplaget på ydersiden af hoften, hvilket hun modtog fysioterapeutisk behandling for. Hun beskrev hukommelsesproblemer, manglende overskud og havde svært ved at få den ønskede struktur på hverdagen.

Under forløbet gennemgik Gitte en tid med store omvæltninger på hjemmefronten, hvilket hun beskriver potentielt kunne have bragt hende i “kulkælderen” igen. Over 2 måneder og i 4 sessioner arbejdede vi med åndedrættet og praktiske såvel som mentale strategier – alt målrettet bestemte aktiviteter og situationer i Gittes hverdag. Det være sig både i job og i privatliv. Herved er det lykkedes for Gitte at bevare kontakten til sig selv og hun føler sig mere handlekraftig end før. Ved evalueringssamtalen sidst i forløbet fortæller Gitte desuden, at hendes hvilepuls er faldet fra, i starten af forløbet, at være mellem 65-75 til at være mellem 55-65 ved forløbets afslutning. Hun beskriver, at hun via øvelser falder hurtigt i søvn, vågner færre gange og falder hurtigere i søvn igen via én bestemt øvelse. Det betyder bl.a. at hun i hverdagen har et større overskud, og helt konkret ikke har et dyk af træthed på job midt på dagen.
Generelt beskriver Gitte, at hun er blevet mere afslappet, har fået mere positiv indstilling og har bedre humør. Som følge af et bedre fokus oplever hun nu ikke de samme hukommelsesproblemer som før. Hun fortæller, at hun hviler mere i sig selv, hvilket bl.a. viser sig ved, at hun med større ro kan argumentere for sine holdninger overfor andre. Desuden har hun fået lettere ved at slappe af i forhold til smerterne og oplever herved at smerterne er aftaget og ikke fylder så meget i tankerne mere.
Sidst men ikke mindst er Gitte blevet bevidst om vigtigheden af at give sig selv lov til at have det, som hun har det, og har større lyst til også at gøre noget godt for sig selv – ikke kun for andre. Hun har samtidig fundet en ro i, at hun ikke behøver at overpræstere eller lade som om, at hun fx er glad. Hun føler sig generelt mere rigtigt.

For mig har åndedrætstræningen betydet, at jeg mærker mig selv, jeg er mere til stede og er bedre til at holde fokus. En af øvelserne, punkt-åndedrættet hjælper mig især til at slappe af og sove bedre.
At lave øvelser hver dag gør også at jeg kan holde fokus på min livsstilsændring. Det gør, at jeg er fuldt motiveret og lever 90 % efter mine nye leveregler vedr. kost og motion og har tabt mig 7 kg på halvanden måned og 38 cm i alt på kroppen.
Jeg har tidligere prøvet Mindfulness, men det har ikke virket for mig. Forskellen er, at ved åndedrætsøvelserne mærker jeg min krop, hvor ved Mindfulness sker det hele kun i mit hoved.
Jeg kan mærke en tydelig ændring i min stemme, når jeg synger i kor – jeg tror mere på det!
Jeg kan varmt anbefale Rebekka Bondegaard – hun har hjulpet mig til at få min tro på mig selv tilbage.                 
Gitte Starotska

Karstens historie

Karsten er 57 år og startede i forløb pga. konstante smerter især i nederste del af ryggen, hvilket han har haft de sidste 4 år og det har været tiltagende. Vi har mødtes over 10 gange med 1-2 måneders mellemrum og Karsten har arbejdet med øvelser undervejs. Vi har arbejdet med at optimere åndedrættet og herigennem bedre ryggens vilkår, med selvmassage på bolde for at løsne op samt andre øvelser som har til formål dels at skabe mere plads i kroppen, men også skabe ro i nervesystemet. 

Da jeg startede var jeg meget spændt op og meget lidt fleksibel. Løb blev til sidst umuligt og selv almindelig gang kunne blive svært på ujævnt underlag. Et pludseligt hul med efterfølgende lille chok i kroppen gav nogle meget grimme smæld i kroppen. Som at få benene fejet væk af et spark. Jeg faldt og mange gange næsten uden grund. Ret træls midt på gågaden.

Jeg har altid været glad for at røre mig ved cykling, løb eller gåture, og jeg blev da ret bekymret for, hvad det var der var galt. Jeg havde en fornemmelse af, at det også hang sammen med et slemt stress nedbrud i 2018 med efterfølgende depressionsperiode i et halvt år. Netop tilbagevendt blev jeg fyret 3 dage efter. Alt i alt en noget anstrengende tid og samtidig med at min livslyst forsvandt, blev min ryg dårligere og dårligere. Ingen fysioterapeuter kunne rigtig hjælpe. De sagde alle sammen, at der egentlig ikke var noget galt, men at der skulle løsnes op! Det kunne jeg bare ikke.

Til sidst var jeg bekymret for, om der faktisk var et eller andet helt galt. Fik så til sidst en scanning på, som viste en fin ryg, med kun ganske lidt slid og fint med stærke muskler. Dejligt at der ikke var en tumor eller lign. og alligevel lidt ambivalent, for jeg havde det ikke godt.

Jeg kom langsomt ovenpå psykisk. Jeg fik et godt arbejde, jeg begyndte hos Rebekka at arbejde med åndedrættet og øve mig på at få et andet syn på fysiske øvelser. Et syn hvor der ikke skal præsteres, kroppen skal bare have ro, at det er de små indvendige muskler, der skal arbejdes med, og det gør man ved bl.a. ved at løsne op gennem øvelser og arbejde med at forbedre åndedrættet.

Jeg var mildt sagt skeptisk, da jeg begyndte på det her. Jeg er vant til, at træning skal være hårdt, for at det kan flytte noget, men det var meget forbavsende, hvor hurtigt der skete en ændring til det bedre, ved at jeg ændrede indstilling til min livssituation. Jeg accepterede tingenes tilstand, oplevede at det gik fremad og så tilbage, fremad, tilbage osv. Men det hjalp meget, at det var ok. Det var faktisk ok. Det var bare sådan det var. Men det kunne blive bedre, og det blev det langsomt. Og ingen nedtur fordi det en gang i mellem gik tilbage. Dårlig ryg kom drivende forklædt som en sky, og i stedet for at bruge ret meget tanke på det, iagttog jeg det, og lod det så drive videre. Spekulerede ikke videre over det.

Den helt afgørende forskel og fremdrift indtraf, da jeg begyndte at ligge på ryggen på et hårdt underlag med lårben ud til siden i V og skinneben vandret og så fokus på vejrtrækning – dybt og roligt. Og lige så vigtigt – tanken og indstillingen at min situation bliver bedre. Det skal nok gå alt sammen. Sorte rygsky driv forbi.

Jeg sover godt nu. Kan ligge udstrakt på ryggen, uden smerter og kan endda stige lige ud af sengen og ud i løbeskoene. Det har jeg ikke kunnet i 4 år. Kan cykle på arbejde uden problemer.

Jeg har fået et andet syn på fysisk træning og en anden bevidsthed om sammenhængen mellem psyke og fysik.

Jeg har det rigtig fint nu. Tænker ofte slet ikke på min ryg. Glemmer den. Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til. Gå langt fx eller cykle 2 timer på landevejsraceren uden gener. Min ryg er bare slet ikke, overhovedet ikke en begrænsning for noget. 

Forløbet har gjort meget for min livskvalitet at mit livssyn har ændret sig. Jeg ved dybt nede, at der vil blive dårlige tider med fysiske rygsmerter i fremtiden. De vil komme, men de vil også forsvinde igen, og jeg kan aktivt og bevidst forholde mig til det, og gøre noget aktivt ved det. Jeg er ikke et offer længere. Det er en stor forskel til det meget bedre.

Karsten Kiehn

Kristinas historie

Kristina er 35 år, gift  og mor til tre børn i alderen  2-8 år. Arbejder fuld tid som ergoterapeut.
Kristina havde 2 sessioner med åndedrætstræning vedr. det specifikke tema; at kunne spille en håndboldkamp uden nervøsitet og fysiske symptomer. Trods det at Kristina er glad for at spille håndbold, fik hun det dårligt inden hver kamp. Det startede enten om aftenen inden, eller om morgenen og gav sig udslag i nervøsitetssug i maven, som opstod pludseligt dagen igennem og i fysiske mavesymptomer. Ved første session gennemgik vi principperne for det gode bevidste hverdagsåndedræt, og gennemgik øvelser målrettet til specifikke situationer. Herunder én øvelse til at lave derhjemme inden kampen, evt. sammen med børnene, da alenetid er sjældent som småbørnsmor. Desuden en øvelse til brug i bilen på vej til kampen samt én til brug på sidelinjen uden at vække unødig opmærksomhed. Desuden arbejdede vi med tankemønsteret omkring det at skyde på mål, da dette var noget Kristina undgik pga. tanker om, at det ikke ville være godt nok, og at andre kunne gøre det bedre. Gennem åndedrættet arbejdede vi med, at erstatte det negative tankesæt med et mere hensigtsmæssig og støttende.

Efter den første session kunne jeg via brug af øvelserne mindske mavesymptomer markant og hurtigt bremse de sug i maven som opstod. Jeg kunne glæde mig til kampen i stedet for kun at være nervøs. Efter anden session opnåede jeg desuden at kunne skyde på mål uden nervøsitet.
Jeg har, i de tre måneder der er gået siden sessionerne, ikke kunnet undgå mavesymptomerne helt, men de er tydeligt mindsket. Jeg er stadig spændt inden en kamp, men ikke ubehageligt nervøs og utilpas. Så helt klart en enorm forbedring. Desuden er det nu også lykkedes for mig at score mål.
Jeg bruger åndedrætsøvelserne i andre aspekter af mit liv, fx hvis børnene udfordrer mig eller der er faglige udfordringer, som kræver betænkningstid.
Min næse har ikke været stoppet, siden jeg fik fokus på mit åndedræt, og vejrtrækningen lyder ikke så besværet som før.
Det har været fantastisk at noget – i bevidstheden så ”ubetydeligt”, kan have så stor betydning.

Kristina Emiliussen-Broberg

Har du brug for en angstbehandling, hvor åndedrætstræning, kropslige strategier og kognitiv adfærdsterapi er centrale elementer som hjælper dig til at genvinde kontrollen og balancen i dit hverdagsliv – så tøv ikke med at kontakte mig per mail. Jeg tilbyder en gratis forsamtale, hvorefter vi afklarer dit aktuelle behov. Du kan booke din gratis afklarende samtale online her  eller fysisk i Kolding her