Åndedrættet og åndedrætstræning

here now, breath, being, this

Åndedrættet og åndedrætstræning

Det naturlige og bevidste åndedræt – den mest unikke og kraftfulde ressource i kroppen.

Netop fordi vi kan trække vejret uden bevidst opmærksomhed, opdager vi ofte ikke at åndedrætsmønsteret er forandret og faktisk skader mere end gavner – dvs. stresser både krop og hoved. Mange af os trækker vejret overfladisk, for hurtigt og måske ofte gennem munden. Det betyder, dels at ilten ikke når til bunden af lungerne, hvor den største udveksling af ilt sker. Men det betyder også, at der opstår en ubalance mellem ilt og kuldioxid. Resultatet er paradoksalt nok at kroppen ikke kan optage al den ilt, vi sender igennem systemet. På den måde vil nervesystemet slå over i Sympaticus styring, som er den del af nervesystemet, som stresser og nedbryder kroppen. Fysisk kan det føre til bl.a. smerter, træthed, hovedpine, søvnproblemer, nedsat energi og overvægt. Psykisk kan det føre til bl.a. øget nervøsitet, irritation, angst og negative tanker. Mentalt kan det føre til nedsat fokus, koncentration og overblik.

Gennem åndedrætstræning, og ved bevidst brug af åndedrættet i hverdagen, kan vi forbedre vores fysiske helbred og bringe kroppen mere over i Parasympaticus styring. Parasympaticusdel styring er den del af nervesystemet, som beroliger og genopbygger kroppens funktioner.

Rent biomekanisk skaber det naturlige åndedræt en massage i kroppen, som stimulerer de indre organer samt muskler, sener og led. Dette er alt sammen en forudsætning for optimal funktion.

Et rolig, langsomt og rytmisk åndedræt, som ligger dybt og cirkulært i kroppen, stimulerer samtidig rent mekanisk vores 10.  og længste kranienerve; Vagusnerven. Vagusnerven er ansvarlig for styringen af vores ro-system; Parasympaticus. Stimuleringen sker via den konstante massage, som åndedrætsmusklen Diafragma skaber i kroppen, når vi ånder henholdsvis ind og ud, og Diafragma stempler ned og op.
At trække vejret på den naturlige bevidste måde giver derfor ro i hovedet og i kroppen. Det er samtidig den direkte vej til en bedre intuition, et øget nærvær og til at give slip på gamle mønstre.

Et hensigtsmæssigt og naturligt åndedræt er altså forudsætningen for en sund og velfungerende krop, en god kropsbevidsthed, for god kommunikation mellem krop og hoved og ikke mindst for et nervesystem i balance. Derved er det også afgørende for håndteringen af nervøsitet, tankemylder, uro og angst. Af den årsag bør åndedrættet faktisk være det første, vi ser på. Hvad enten vi selv mærker symptomerne, eller vi har til opgave at hjælpe andre. Gennem åndedrætstræning vil vi nemlig over tid kunne dæmpe vores alarmberedskab, få mere ro og overskud og herved øge vores evne til at indgå i nære/sociale relationer og i hverdagen opgaver og aktiviteter. Samtidig vil åndedrættet integreres som det redskab, vi hurtigt kan aktivere situationer hvor uro opleves.

Åndedrættet er det første element af ReBond Konceptet. Læs også om kognitiv adfærdsterapi, der er andet element, samt ergoterapeutisk behandling der er tredje element i ReBond Konceptet. Du kan også læse mere om mine behandlingsforløb, og om hvordan du kan få ro i nervesystemet med hjælp fra mig.