Personlige beretninger
Mathias’ historie:
”Jeg er blevet bedre til at mærke kroppens faresignaler”
Mathias er 24 år og kom til Aut. Ergoterapeut Rebekka Bondegaard med angst. Han arbejder off-shore i udlandet og har oplevet at få et anfald på jobbet, hvor han hyperventilerede og ikke kunne få vejret. Det kom på baggrund af et øget pres og usikkerhed, idét afrejsen til jobbet blev lavet om flere gange, og der ikke var helt afklaring omkring opgaverne ved ankomsten. Anfaldet har medført en sygemelding samt en vis utryghed i form af: ”Hvad er det jeg mærker og hvornår kommer det igen”?
Han har måneder forinden haft to lignende anfald, og havde en fornemmelse af, at: ”Det kommer ud af det blå”. Ud over disse anfald er der egentlig ikke noget, som bekymrer ham, eller han er utryg ved.
Gennem observation og samtale blev det tydeligt, at Mathias havde tilegnet sig et åndedrætsmønster, som stressede systemet. Han trak vejret kort, overfladisk og primært gennem munden.
Gennem undervisning om åndedrættets funktion og indflydelse på nervesystemet har Mathias opbygget en helt ny bevidsthed om sit åndedræt og sin krop generelt. Gennem konkrete øvelser er der skabt bedre plads i kroppen til, at åndedrættet kan fungere, som det er skabt til. Han er blevet klar over, hvad der er den første trigger og kan hurtig balancere sig selv gennem brug af åndedrættet.
Desuden har han fået optimeret sit generelle åndedrætsmønster, så det i hverdagen gavner ham og giver ro i stedet for at stresse systemet.
Mathias har ikke haft anfald siden. Han har genoptaget sit job, føler sig generelt mere afslappet, har mindre tendens til at blive stresset, har mere energi og føler, at han har mere luft, når han løber. Efter seks sessioner, hvoraf de sidste to var en form for sikkerhedsnet, bare for at være sikker på at de gode resultater nu også ville holde, skrev Mathias følgende:
”Jeg føler ikke rigtig, jeg har behov for den sidste session. Det går rigtig godt, føler at de værktøjer du har givet mig, har fået mig til at slappe mere af, og fået mig næsten helt ned i bunden af den stress-stige du viste i starten. Jeg er blevet bedre til at mærke kroppens faresignaler og jeg når at opdage dem inden beredskabet går højere op”.
Karstens historie:
”Jeg har fået et andet syn på sammenhængen mellem psyke og fysik”
Karsten er 57 år og startede i forløb hos Aut. Ergoterapeut Rebekka Bondegaard pga. konstante smerter især i nederste del af ryggen. Smerterne har han haft de sidste fire år, og de har været tiltagende. Han kom i forløb over 10 gange med 1-2 måneders mellemrum, og Karsten har desuden arbejdet med øvelser undervejs.
Vi har arbejdet med at optimere åndedrættet og herigennem bedre ryggens vilkår. Med selvmassage på bolde for at løsne op samt andre øvelser som har til formål at skabe mere plads i kroppen og også ro i nervesystemet.
Da Karsten startede op, var han meget spændt op og meget lidt fleksibel. Løb blev til sidst umuligt, og selv almindelig gang kunne blive svært på ujævnt underlag. Et pludseligt hul med efterfølgende lille chok i kroppen gav nogle meget grimme smæld i kroppen. Som at få benene fejet væk af et spark. Han faldt – og mange gange næsten uden grund.
Han har altid været glad for at røre sig ved cykling, løb eller gåture og blev derfor bekymret for hvad, der var galt. Han havde selv en fornemmelse af, at det hang sammen med et slemt stress-nedbrud i 2018 med efterfølgende depressionsperiode i et halvt år. Alt i alt en hård tid, livslysten forsvandt og ryggen blev dårligere og dårligere. Fysioterapeuter mente, at der ikke var noget galt – at der bare skulle løsnes op. Men det kunne Karsten ikke.
Til sidst fik han en scanning, som viste en fin ryg, med stærke muskler og kun ganske lidt slid. Han begyndte hos Aut. Ergoterapeut Rebekka Bondegaard, hvor der blev arbejdet med åndedrættet og på øvelser, hvor kroppen ikke skal præsteres, men det er de små indvendige muskler, der løsnes op.
Karsten var mildt sagt skeptisk i starten. Han var vant til, at træning skal være hårdt, for at det kan flytte noget, men oplevede hurtigt, at der skete en ændring til det bedre. Blandt andet ved at ændre sin indstilling til sin livssituation; acceptere tingenes tilstand, at det går fremad og så tilbage, fremad, tilbage og så frem.
I dag sover Karsten godt. Han kan ligge udstrakt på ryggen, uden smerter og kan endda stige lige ud af sengen og ud i løbeskoene. Det har han ikke kunnet i fire år. Han kan også cykle på arbejde uden problemer. Karsten siger følgende:
”Jeg har fået et andet syn på fysisk træning og en anden bevidsthed om sammenhængen mellem psyke og fysik. Jeg har det rigtig fint nu. Tænker ofte slet ikke på min ryg. Glemmer den. Jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til. Gå langt eller cykle to timer på landevejsraceren uden gener. Min ryg er bare slet ikke en begrænsning for noget. Forløbet har gjort meget for min livskvalitet og for, at mit livssyn har ændret sig”.