Reset 1

Hvorfor RESET 1
RESET 1 metoden afspænder kæbemuskler og afbalancerer kæbeleddet, også kaldet TMJ. Hvis kæbemusklerne er overspændte, betyder det at funktionen i andre muskler, fx hofte, bækken, knæ og fødder bliver sat lidt ud af spillet og ikke fungerer optimalt. Dette kan medføre problematikker som stram muskulatur, spændinger og smerter andre steder i kroppen. Således kan problemer i fx knæ og fødder stamme fra, at kæbens muskler er overspændte.

Vagus nerven – den 10. kranienerve, som styrer om vi er i den del af nervesystemet som stresser kroppen (sympaticus) eller i den del som skaber ro og afslapning (parasympaticus), har bl.a. udløbere til områderne ved hals, nakke, kæber, og ører. Hvis der er kraftige spændinger i disse områder, så mangler Vagusnerven stimuli, hvilket medfører en øget påvirkningen fra sympaticus, som sætter kroppen i en øget stresstilstand.

En afspændt kæbe er ligeledes vigtig for at åndedrættet kan fungere optimalt og afslappet, idét kæben og vores åndedrætsmuskulatur er forbundet via bindevæv. Prøv bare at bide tænderne sammen og trække vejret blødt og afslappet, så kan du mærke forbindelsen.  

Det er relevant for dig, som fx oplever hyppige kæbespændinger eller andre kæbeproblemer, fx klikkende kæbe, hovedpiner, migræne, nakke- og rygproblemer, kronisk træthed, mavepine, tinnitus, tænderskæren og stress-symptomer. RESET 1 har dog vist sig virkningsfuld ved mange andre problematikker.

Hvad er RESET 1
RESET står for Rafferty Energy System of Easing the Temporomandibular joint (THJ). Metoden er udviklet i 1995 af Philip Raferty, som er stifter af Kinergetics Kinesiologi). Metoden anvendes af tværfaglige sundhedsprofessionelle, da afspændthed og balance i kæben i vigtig, for at opnå den fulde effekt af andre behandlinger.

Balance i kæben – Balance i kroppen (Philip Rafferty).

Reset 1 er en blid behandlingsmetode, som koncentrerer sig om kæben og hovedet. Behandlingen foregår som udgangspunkt, hvor du ligger på briksen, men kan også udføres mens du er siddende. Via berøring med flade hænder eller fingerspidser i bestemte positioner afspændes og afbalanceres musklerne omkring hoved og kæbe. Hænderne flyttes efter et bestemt system, og hver position holdes i 1-3 minutter, hvor du ligger med henholdsvis lukket og let åben mund.

Både før og efter behandlingen er det vigtigt at drikke godt med vand, da udskillelsen af affaldsstoffer bliver kraftigt stimuleret. Du vil derfor kunne opleve at du er mere tørstig og skal tisse mere end vanligt.

Det kan det gøre for dig.
Behandlingen har en stor afslappende effekt og mange oplever at falde i søvn. Andre virkninger afhænger af hvad du kommer med, men andre har oplevet at hovedpine/migræne, smerter i kæben eller andre steder i kroppen mindskes eller helt forsvinder efter en eller få behandlinger. Andre eksempler er mindsket overbid, en mere fri bevægelighed i kæben og bedre søvn.

Du er velkommen til at tage kontakt hvis du overvejer om behandlingen er relevant for dig.

Vi forholder os til de problematikker, som du oplever her og nu, så du får en bedre balance i hverdagen og en øget oplevelse af mestring. Derfor skræddersyr vi alle behandlingsforløb til dig og dine behov.

Reset 1 kan stå alene og gives så i min. 2 x 1 sessioner á 45 minutters varighed med ca. 1 uges varighed.
Det kan dog også bruges som et afbalancerende redskab ind i Ergoterapi, Åndedrætsterapi eller Kognitiv adfærdsterapi, med henblik på øget overskud til at arbejde med specifikke problematikker.