Ro til nervesystemet

Behandling med dybdegående trykmassage og varme puder

Behandlingen foregår fuldt påklædt på briks og starter med dybdegående trykmassage, som stimulerer kroppens proprioceptive system, hvilket virker samlende, groundende og beroligende på nervesystemet.

Dernæst får du varme Calma Breath tyngdepuder, som du enten har oven på dig, ligger på eller som jeg arbejder med på ribbenskasse og rygsøjle i takt med din indånding og udånding.

Varmen og tyngden fra puderne styrker den indre sansning (interoception), som vi er så afhængige af i hverdagen i forhold til at mærke og handle på de signaler vores krop sender til os. Det løsner op og blødgører muskler og bindevæv og giver plads til et friere og roligere åndedræt, som er afgørende for at vi i pressede situationer kan bevare roen.

Hvis du ønsker, kan behandlingen suppleres med NADA-øreakupunktur – læs mere på NADA Danmarks hjemmeside her

Du kan også vælge at afslutte behandlingen med at ligge ca. 20 min. i infrarødt saunatæppe.

Det siger andre om behandlingen.
“Behandlingen med trykmassage og varme puder hos Rebekka gav mig en følelse af tryghed og ro i både min krop og mit hoved, som jeg ikke har mærket i lang tid. Det blev lettere at trække vejret helt ned i maven. Og anspændtheden i min ryg blev også meget mindre.
Jeg kan varmt anbefale Rebekkas trygge, rolige og kompetente hænder”.
Helle

“Det her er vanedannende”!
Ove

Priser
450,- for 45 min. Book her
475,- for 60 min. Incl. NADA øreakupunktur. Book her
525,- for 75 min. Incl. afslutning ca. 20 min i infrarødt saunatæppe. Book her

Jeg gør opmærksom på at, da jeg som autoriseret ergoterapeut er forpligtet til at føre journal, vil du ved bookingen blive bedt om at anføre cpr. nummer. Oplysninger opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Lær at bruge din krop som redskab i hverdagen med workshops eller kurser hos mig. Kontakt mig gerne for at høre endnu mere.