Tilbud til virksomheder.
Er du arbejdsgiver, og ønsker du at give din ledergruppe eller ansatte en oplevelse ud over det sædvanlige? Vi tilbyder workshops særligt målrettet jer, der på arbejdspladsen søger at styrke den enkelte medarbejders trivsel og velbefindende, herunder evnen til at bevare balancen i en travl hverdag og ikke mindst energien – også sidst på dagen.
Det gavner nemlig arbejdspladsen som helhed, når den enkelte trives og evner at holde eget nervesystem i ro. Konflikter og stressniveau mindskes, kommunikation bedres og de (sam-) arbejdsmæssige relationer styrkes.
Workshoppen målrettes jeres ønsker, og vi passer øvelser og teknikker ind i jeres kultur og kontekst på arbejdspladsen, således at det, I tager med jer fra kurset, er direkte overførbart til hverdagen – individuelt og i fællesskabet.
Workshoppen vil især give viden og teknikker til at optimere det grundlæggende åndedræt, hvilket er med til at forebygge belastningsreaktioner/stresssymptomer. Ligesom der vil være fokus på, hvad man kan gøre, når man mærker symptomer som uro, tankemylder, nedsat fokus og koncentration, eller når man mærker, at man har lidt for mange bolde i luften.
Vores workshops kan både tilrettelægges til hele arbejdspladsen og til forløb med ansatte individuelt eller i grupper.
Skulle I have en specifik forespørgsel om en ydelse, som ikke fremgår af hjemmesiden, eller har I specifikke ønsker ift. tilrettelæggelse/indhold af workshop/kursus, er I velkomne til at tage kontakt for at høre om mulighederne.
Hold også øje med kalenderen her på siden eller Facebook-siden Hverdagsåndedrættet Rebekka Bondegaard | Facebook.