Kognitiv Adfærdsterapi

Hvorfor kognitiv adfærdsterapi?
Behandlingen er relevant for dig, der ønsker forståelse, accept og ændring af mønstre i dit liv, som du finder uhensigtsmæssige. 

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
I den kognitive adfærdsterapi fokuseres der på sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og den tilhørende handling. Vi er alle præget af tanke- og adfærdsmønstre, som vi har tillagt os gennem livet. Nogle gavner os – andre gør ikke.
I den kognitive adfærdsterapi afdækkes sammenhængen i de mønstre, vi finder uhensigtsmæssige. Vores såkaldte leveregler og grundlæggende antagelser om os selv identificeres sammen med de negative tanker, som opstår helt automatisk i visse situationer.

Første skridt er at forstå sammenhængen mellem det, du tænker, føler og mærker i kroppen, og det, du reelt gør.

Når du så at sige har ’tegnet dit eget landkort’, bliver det lettere at forstå og acceptere, hvorfor du ofte havner i de samme uhensigtsmæssige situationer, selv om du ønsker noget andet.

Det kan det gøre for dig
Med forståelsen og accepten af de mønstre, du finder uhensigtsmæssige i dit liv, kommer også muligheden for at ændre på dem. Med udgangspunkt i den form for kognitiv adfærdsterapi, der har særligt fokus på at bruge kroppen, vil du gennem konkrete teknikker og øvelser samt praktiske og mentale strategier lære at mindske/tackle de udfordringer, du oplever i hverdagens aktiviteter. Så du igen kan leve det liv, du ønsker.

Vi forholder os til de problematikker, som du oplever her og nu, så du får en bedre balance i hverdagen og en øget oplevelse af mestring. Derfor skræddersyr vi alle behandlingsforløb til dig og dine behov.

Kognitiv adfærdsterapi bruges i klinikken som et redskab ind i Ergoterapi og kombineres med Åndedrætsterapi i det omfang det er relevant. Fokus vil altid være at øge din trivsel og balance i hverdagen.

en firkløver